mandag den 1. november 2010

Mørkets tid

Hver gang uret skal stilles enten en time frem eller tilbage, diskuteres det i medierne, om vores skift mellem vintertid og sommertid nu er en god ide. Natten til søndag skulle vi igen sætte uret tilbage - en kortvarig glæde, mener nogen.

En britisk forsker har argumenteret for, at vi bør lade helt være med at sætte uret en time tilbage og i stedet gøre sommertid til normaltid. Det ville give os flere lyse timer og dermed give øget sundhed. Forskeren foreslår, at man opretholder sommertid hen over vinteren og sætter uret en time ekstra frem om sommeren. Argumentet er, at en times ekstra lys om eftermiddagen vil gavne langt mere, end en times mindre lys om morgenen vil skade.

Vintertid er egentlig normaltid. I stedet for at bekæmpe mørket kunne vi også vælge at se på mørket som noget, der giver en gavnlig hvile. Mørket kan lægge en dæmper på aktiviteterne. Tiden kan vi bruge til at samle energi til lysets tid.

Samtidig har vi naturligvis brug for lyset. Når vi ikke føler, at de lyse timer slår til, må vi selv tænde lys i mørket og rykke lidt tættere sammen omkring det.

Ingen kommentarer: