Flytterod

Jeg pakker mit liv i kasser. Jeg rydder op og smider ud og finder ud af, hvor meget mit liv fylder, når man koncentrerer det.

Hvis jeg havde tid til det, ville jeg studere hver enkelt lille ting, holde den op imod lyset og betragte dens værd. Hver enkelt lille tegnestift ville blive studeret. Heldigvis har jeg ikke tid til det.

Jeg foretager en grovsortering. Kasserer de syv år gamle stakke af blade, som jeg har gemt i tilfælde af, at jeg på et tidspunkt ville få lyst til at læse i dem igen. Jeg fylder sække med gammelt tøj, som jeg har gemt i tilfælde af, at jeg på et tidspunkt ville få lyst til at gå i det igen. Det kan nogle andre nu få glæde af at gå i.

Jeg finder ting, der ikke er værd at gemme på, og ting, jeg helt havde glemt, at jeg ejede. Nogle ting beder ligesom om ikke at blive hengemt igen, det nye sted jeg flytter hen. De vil frem i lyset og stå, tilstrækkeligt længe til at jeg vænner mig til dem.

Jeg finder en dims, jeg ikke ved, hvad hedder. Jeg ved knapt nok, hvad den skal bruges til. Før jeg smider den i skraldespanden, overvejer jeg, om jeg i virkeligheden sidder med nøglen til det skrin, der ikke kunne åbnes.

Der er ting, der er for store til at blive puttet i kasser. Dem må jeg lade stå. Og så håber jeg på, at en venlig sjæl vil hjælpe med at bære dem.