Cirkusliv

”Livet er et cirkus. Man kommer ind og bukker, hopper lidt omkring, bukker igen og går ud.”
Sådan beskriver Storm P. det, vi kalder livet. Vi forsøger hver især at få det bedste ud af den tid, vi får lov at være i manegen. Og vi lever i bevidsthed om, at vi skal præstere.

Nogle af os er linedanserinden. Hun holder tungen lige i munden og holder på vejret. Dybt koncentreret om ikke at træde ét skridt ved siden af.

Andre er klovnen, der ikke tager sig selv alt for højtideligt. Han kommer vraltende ind med sin røde næse og griner af sig selv, hver gang publikum griner.

Nogle er tryllekunstneren, der har øvet længe og grundigt på sit nummer – indtil han er sikker på, at han kan bluffe, hvem det skal være.

Andre igen er akrobaten, der hænger i en trapez højt oppe under loftet. Alle holder vejret, indtil han er vel nede på jorden igen. Selv glemmer han nærmest det tilstedeværende publikum, fordi han er så optaget af sine kunster.

Vi løber i ring og drejer rundt – lige indtil cirkusdirektøren gør sin entré, og tæppet falder for sidste gang. Da håber vi på at have imponeret nok til ikke at blive glemt.