Set, kendt og elsket

Ved det internationale Melodi Grand Prix lørdag aften lykkedes det for en tilskuer at springe op på scenen under den spanske sang og danse med, indtil politiet opdagede, at han ikke var en del af det planlagte sceneshow. Tilskueren var spanieren Jimmy Jump, som har sat en ære i at gøre sig bemærket ved internationale tv-begivenheder. Bl.a. har han tidligere afbrudt en French Open-finale og en EM-finale i fodbold.

Jimmy Jump kan lide at give sig selv og andre lidt spænding i tilværelsen – og ikke mindst et godt grin. Desuden begrunder han sine eskapader med, at han altid har drømt om at blive en stjerne. Han har fundet en måde at få opmærksomhed på, og når han kommer i medierne, er hans jumps gået efter hensigten. Han er blevet set!

Psykologer kunne sikkert diskutere, om det er for meget eller for lidt anerkendelse i barndommen, der tilskynder denne mand til at betale bøder og tilbringe nætter på politistationen for at blive kendt. Under alle omstændigheder må han mangle en grundlæggende følelse af værdi. Når det er lykkedes ham at entre de områder, hvor kun de i forvejen kendte mennesker må være, giver det ham en kortvarig følelse af værdi, og på den måde er han blevet afhængig af denne særprægede sport.

Personligt er jeg glad for, at jeg ikke behøver rejse verden rundt og snige mig ind på fodboldbaner og MGP-scener på ulovlig vis for at føle mig anerkendt. Det lyder måske simpelt og banalt, men jeg er i forvejen set, kendt og elsket af den Gud, som skabte mig. Jeg behøver hverken bryde loven eller på lovlig vis kæmpe mig op ad nogen form for rangstige for at få Guds opmærksomhed. Og når jeg oplever at have Guds opmærksomhed – og oven i købet kærlighed – har jeg det mest grundlæggende, der skal til, for at jeg kan føle mig anerkendt og værdifuld.