Jeg er på kursus for tiden. 6 ugers selvvalgt uddannelse i ”Kommunikation i praksis” på Erhvervsakademiet. Her havde vi i sidste uge 5 timers undervisning i fænomenet Myers-Briggs Type Indicator (MBTI) med en MBTI-certificeret mand fra Ledelsesakademiet. I den forbindelse besvarede vi et spørgeskema for at finde ud af, hvilken type vi tilhører, og efterfølgende fik vi mulighed for at få en times personlig tilbagemelding og coaching i forhold til vores typekode.
Typologien er et værktøj til at forstå sig selv og andre bedre. Vi tilhører hver især 1 ud af 16 forskellige psykologiske typer. Kort fortalt går det ud på, at vi alle har præferencer i forhold til fire dimensioner, som hver består af to modpoler:
Hvor foretrækker du at rette din opmærksomhed hen?/Hvorfra henter du din energi?
Ydre verden – Ekstroversion (E) el. indre verden – Introversion (I)
Hvordan foretrækker du at modtage indtryk?/Hvordan opfatter du?
Fakta og detaljer – Sansning (S) el. mønstre og helheder – Intuition (N)
Hvordan foretrækker du at træffe beslutninger?
Logik og objektive overvejelser – Tænkning (T) el. holdninger og værdier – Følen (F)
Hvilken livsstil foretrækker du?
Struktur og planlægning – Vurdering (J) el. fleksibilitet og spontanitet – Opfattelse (P)
Vi bruger naturligvis alle sammen alle funktioner på forskellige tidspunkter. Men der vil være funktioner, som vi mere eller mindre ubevidst foretrækker. Dette giver os hver en typekode med 4 bogstaver. For hver af de 16 bogstavsammensætninger er der skitseret en række træk, som ofte vil kendetegne mennesker af netop denne type. Typekoderne indeholder meget mere end en sammenlægning af fire præferencer. De beskriver også præferencernes interaktion med hinanden.*
Hvorfor nu have om MBTI på et kursus om kommunikation? Fordi MBTI’en er et redskab til at forbedre kommunikationen mellem mennesker. Ved at bruge MBTI-resultater på den rigtige måde, kan man undgå mange misforståelser og fejlagtig kommunikation. Jeg har tidligere næret en vis form for modvilje mod diverse personlighedstest, som jeg blot så som et middel til at putte folk i kasser. Jeg har set mig selv som et menneske, der er alt for komplekst til at kunne kategoriseres på denne måde. Men jeg er ved at få øjnene op for, hvor stor en værdi der faktisk kan ligge i en type-indikator som MBTI’en. Formålet med MBTI’en er ikke at putte folk i kasser, men at forstå forskelle og ligheder mellem mennesker.
Konkret kan den bl.a. bruges, når man skal søge job, og den kan bruges i virksomheder til teambuilding, medarbejderudvikling, konfliktløsning mv. Vi kan ikke bruge vores typebetegnelse som undskyldning for at gøre eller ikke gøre noget. Men i mange situationer vil vi kunne lære at forstå hinanden bedre, hvis vi er opmærksomme på og accepterer, at vores medmenneske måske tilhører en anden type end os selv. Mennesker, der er strukturerede og kan lide at planlægge deres tid (J), vil måske kunne lære at forstå mennesker, som altid ordner tingene i sidste øjeblik (P). Og mennesker, der først ser helheden – og så enkeltdelene (N), vil måske kunne lære bedre at forstå mennesker, der først ser enkeltdelene – og så helheden (S). Ud over at acceptere forskellighederne kan vi også med stor fordel bruge forskellighederne og lære at supplere hinanden.
Vi er naturligvis alle sammen meget mere komplekse end resultatet af en typeindikator viser os. Som en person med typekoden ESFJ ligner jeg andre ESFJ’ere og er samtidig forskellig fra andre ESFJ’ere. Jeg finder det fascinerende, at vi på én gang er beslægtet med andre (overordnet set er vi naturligvis alle beslægtede), men samtidig unikke.
Et kinesisk ordsprog siger, at ”så længe du ikke kan tilgive andre, at de er anderledes, har du stadig lang vej til visdommen”. Mon ikke vi alle sammen kunne have gavn af at jage denne visdom?
* Ovenstående forklaring af typekoder er selvfølgelig meget ufuldstændig. Bl.a. denne side giver lidt mere info om typeindikatoren:
http://www.persontests.dk/personlighedstests/mbti/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar