Diakoni som livsstil

I lørdags var jeg til en inspirerende konference om diakoni og mission. Der blev fra arrangørernes side lagt vægt på, at hensigten med konferencen ikke var at give et fyldestgørende idékatalog over diakonale indsatsområder, som man så kunne gå hjem og bruge til at få endnu mere dårlig samvittighed, end man havde i forvejen. Målet var at give inspiration til at leve et liv, hvor diakoni indgår som en naturlig del.

Diakoni betyder i al sin enkelhed ”tjeneste”. Det handler om at have omsorg for medmennesket, og det behøver ikke være så kompliceret. En mængde kirkeligt arbejde udøver diakoni over for de svage i samfundet – det som vi ofte vil kalde socialt arbejde. Det er et rigtig vigtigt og nødvendigt arbejde. Men diakoni er meget mere end det. Diakoni er også en livsstil – en form for indstilling til andre mennesker. En hjælpende hånd på det rette sted kan gøre underværker og kræver ikke alverden af mig.

Men hvorfor kalde det noget så uforståeligt som diakoni? Næstekærlighed er vel trods alt et mere forståeligt – og måske også populært – begreb. Et af hovedpunkterne i den norske diakoni-katekismus lyder:
Hvad er forskellen mellem diakoni og næstekærlighed?
- Næstekærlighed kan udøves af alle mennesker uafhængig af tro. Diakoni er den næstekærlighed i praksis, som udspringer af Kristus som forbillede.
Kristus selv er om nogen et forbillede, når det handler om at vise omsorg. Han prædiker ikke kun omvendelse. Han spørger de syge, hvad de har brug for, og så helbreder han dem. Og han mætter de sultne med mad, fordi han ved, at man ikke kan prædike for tomme maver. På den måde praktiserer han diakoni. Når alt kommer til alt, er det vigtigste heller ikke, hvad vi kalder det. Det vigtigste er, at vi handler.

Konferencen handlede som nævnt også om mission. – Af den simple årsag, at diakoni og mission hænger sammen. Men som lektor Leif Andersen påpegede i sit foredrag om diakoniens rolle: Missionen kan almindeligvis ikke klare sig uden diakonien. Diakonien skal principielt kunne klare sig uden missionen. Vi behøver ikke ledsage vores uddeling af hjemmebagte boller med et: ”Gud elsker dig”. Vi behøver ikke engang bage sedler med bibelvers ind i bollerne… Diakoni skal ikke bare være mission i forklædning. Det skal være ægte omsorg for hele mennesket!

Både missionen og diakonien handler om at give videre. Og det er vigtigt, at vi giver! Både for næstens og vores egen skyld. Biskop Steen Skovsgaard pegede til konferencen i lørdags på det paradoksale i, at hvad du giver væk, er dit. Hvad du beholder for dig selv, mister du. Sagt med andre ord: Giv dig rig!