Ord - en kilde til forståelse eller misforståelse?

- Man lærer kun det at kende, som man gør tamt, sagde ræven. Menneskene har ikke mere tid til at lære noget at kende. De køber alting færdigt hos de handlende. Men der findes ingen butikker, hvor man handler med venner. Menneskene har ikke mere nogen venner. Hvis du ønsker en ven, så gør mig tam.
- Hvordan bærer man sig ad? spurgte den lille prins.
- Man skal være meget tålmodig, svarede ræven. Først skal du sætte dig et stykke fra mig, således, i græsset. Jeg skæver til dig, og du siger ingenting. Ordene er misforståelsens kilde. Men for hver dag vil du kunne rykke lidt nærmere.

(fra Den lille prins, Antoine de Saint-Exupéry)

Hvis man vil lære et andet menneske at kende, kræver det tid. Det kræver ganske givet også ord, men ordene i sig selv er ikke nok. Ræven lærer den lille prins, at man skal være meget tålmodig, hvis man vil gøre nogen tam - eller knytte bånd, som den udlægger fænomenet.

Ordene er misforståelsens kilde. Misforståelserne opstår, fordi vores sprog ikke er entydigt. Rigtig meget af det, vi siger, kan opfattes på flere måder. Ikke mindst er sprogforståelsen relateret til den enkelte person, idet mange ord har forskellig betydning for forskellige mennesker.

Somme tider kan vi skilles i den tro, at vi har forstået. Følgende lydklip er eksempler på konsekvenserne af, at samme ord ofte bruges om vidt forskellige ting:
(lydklippet er indspillet på Kristen Lokalradio som reklame for en ungdomslederuddannelse i Indre Mission. Idé og produktion: Henrik Revshøi og undertegnede)



Somme tider er konsekvenserne af misforståelser langt værre end i disse eksempler. Vi siger hver især gennemsnitligt  4300 ord dagligt, hvilket bliver til 123.205.740 ord i løbet af et helt liv.* Så der skulle være rig mulighed for at misforstå. Dybest set er det ikke selve ordene, men vores brug af ordene, der skaber misforståelser. Også konteksten, samtalesituationen og relationen mellem de samtalende spiller ind.

På sin vis ville det være mere enkelt, hvis ordet i sig selv altid skabte, hvad det nævnte - uafhængigt af alle de faktorer, der handler om menneskelig anvendelse af ordene. Hvis vi ganske enkelt aldrig risikerede at blive misforstået... Men det ville også være mere kedeligt - og ikke mindst umenneskeligt. I stedet for at sprogets virkning er forprogrammeret, er vi via sproget tvunget til at forholde os til hinanden - og ikke mindst bruge tid på hinanden for at prøve at forstå. Særligt der hvor en potentiel misforståelse kan få de alvorligste konsekvenser.

Hvis man vil lære et andet menneske at kende, kræver det forståelse. Forståelsen afhænger af ørerne, der hører. Men ansvaret for at undgå misforståelser ligger lige så meget hos afsenderen af budskabet. Ofte er det også vigtigt bare at sige ingenting - og i stilheden overveje sine ord grundigt, før man udtaler dem. Det er som bekendt nemmere at gøre det usagte sagt, end at gøre det sagte usagt.

* Ifølge det engelske dokumentarprogram fra 2007 "Menneskets fodspor" (beregnet efter en englænder med en gennemsnitsalder på 78,5 år)